Spring til indhold

Addo Elefant Nationalpark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Addo Elefant Nationalpark
Kort der viser placeringen af Addo Elefant Nationalpark
Kort der viser placeringen af Addo Elefant Nationalpark
Addo Elefant Nationalpark
Parkens beliggenhed
StedEastern Cape, Sydafrika
Nærmeste byGqeberha
Koordinater33°26′46″S 25°44′45″Ø / 33.44611°S 25.74583°Ø / -33.44611; 25.74583
Areal1.640 km²
Etableret1931[1]
Styrende organSouth African National Parks


Addo Elefant Nationalpark (AENP) er et mangfoldigt dyrereservat der ligger tæt på Gqeberha i Sydafrika og er en af landets 20 nationalparker. Den er tredjestørste efter Kruger Nationalpark og Kgalagadi Transfrontier Park.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Grundlaget for parken lå i at den lokale elefantbestand næsten var udryddet. Lokale frugtavlere havde oplevet prisfald på deres gårde på grund af elefanternes tilstedeværelse. Landmændene klagede til myndighederne over skader på deres afgrøder, ødelagte vandledninger og reservoirer og endda tab af menneskeliv.[2] Fra juni 1919 til august 1920 blev den professionelle jæger major PJ Pretorius ansat for at udtynde flokken, og han skød et antal på "120" elefanter, hvilket reducerede bestanden fra omkring 130 til 16 individer.[3]

I 1925 tiltrådte Deneys Reitz som minister for området, og udråbte området til et fristed.[4] I de følgende år kom Reitz ofte forbi for at tjekke elefantbestanden.[5]

Efter vedtagelsen af naturparkloven i 1926, blev Addo-skoven formelt etableret som nationalpark i 1931, delvist takket være Sydney Skaifes indsats.[1][6] Den første parkforvalter, Stephen Harold Trollope (en tidligere ranger i Kruger Nationalpark), jagtede elefanter ind i parkområdet ved hjælp af haglgeværer, fyrværkeri og bål. Kun én tyr forblev uden for parken, og den blev desværre skudt af Trollope, da den angreb en af hans mænd. Dette ville have været den tolvte elefant i parken, og kun 11 var tilbage.[4]

I årenes løb kæmpede parkbetjentene mod elefanternes beslutsomhed om at forlade parken for at plyndre nabogårdene, og de byggede til sidst en barriere lavet af kabler fra mineskakter og sporvogne doneret af Port Elizabeth byråd og Johannesburg Kommune, som kunne modstå alle undtagen de største elefanter.[4]

I 1954 var der 22 elefanter i parken, og i 1957 blev elsdyrantiloper udsat. I 1990'erne blev flodhest og næsehorn introduceret sammen med zebraer og vortesvin. Endelig i 2003 blev seks Kalahariløver introduceret til parken, ligesom de første hyæner.[4] I dag er der over 600 elefanter i parken.[7]

Udvidelse

[redigér | rediger kildetekst]

Den oprindelige park er efterfølgende blevet udvidet til at omfatte Woody Cape Nature Reserve, der strækker sig fra Sundaysflodens munding til Alexandria, og et havreservat, som omfatter St. Croix Island og Bird Island, begge yngleområder for suler og pingviner, samt en stor diversitet af andet havliv. Bird Island er hjemsted for verdens største ynglende koloni af suler - omkring 120.000 fugle - og er også vært for den næststørste ynglende koloni af brillepingviner, hvor den største ynglende koloni er på øen St. Croix. Disse marine aktiver er en del af planen om at udvide den 1.640 km² store Addo Elefant Nationalpark til den 3.600 km² Greater Addo Elefant Nationalpark. Den udvidede park indeholder fem af Sydafrikas syv store vegetationszoner (biomer), og er også den eneste park, der huser Afrikas "Big 7" (elefant, næsehorn, løve, bøffel, leopard, hval og stor hvid haj) i deres naturlige habitat.[1]

Flora og fauna

[redigér | rediger kildetekst]
Flyveløs gødningsbille

Floraen i Addo Elefant Nationalpark er ret varieret, og ligesom alt planteliv er den en central faktor for det økologiske system. Her findes adskillige arter af sjældne og endemiske planter, især sukkulente buske og geofytter, er hjemmehørende i den sydafrikanske region inden for AENP. Mange arter er dog presset miljømæssigt og trues af mulig udryddelse.[8]

Parken er hjemsted for mere end 600 elefanter, 400 kapbøfler, over 48 truede sydvestlige sorte næsehorn (Diceros bicornis occidentalis) samt en række forskellige antilopearter. Løve og plettet hyæne er også for nylig blevet genintroduceret i området. Den største tilbageværende population af den flyveløse gødningsbille (Circellium bacchus) findes i parken.

Beskyttede havområder

[redigér | rediger kildetekst]

Addo Elefant Nationalpark marine beskyttede område[9] og Bird Island marine beskyttede område er tilknyttet parken.

Turisme

[redigér | rediger kildetekst]

I 2018 blev det højeste besøgstal i parkens 87-årige historie registreret. Parken havde 305.510[10] besøgende mellem 1. april 2017 og 31. marts 2018 (en stigning fra 265.585 året før).[11] Internationale besøgende udgør 55% af dette tal, med flest tyske, hollandske og britiske statsborgere.[12]

Galleri

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 "Addo Elephant National Park". South African National Parks. Hentet 8. august 2024.
  2. ↑ Hoffman, M.T. (1993-09-25). "Major P.J. Pretorius and the decimation of the Addo elephant herd in 1919-1920: important reassessments". Koedoe. 36 (2). doi:10.4102/koedoe.v36i2.372. ISSN 2071-0771.
  3. ↑ Hoffman, M.T. (25. september 1993). "Major P.J. Pretorius and the decimation of the Addo elephant herd in 1919-1920: important reassessments". Koedoe. 36 (2). doi:10.4102/koedoe.v36i2.372. ISSN 2071-0771.
  4. 1 2 3 4 "Information for Guides Operating in the Addo Elephant National Park" (PDF). South African National Parks. Hentet 25. november 2025.
  5. ↑ Reitz, Deneys (1999). Emslie (red.). Adrift on the Open Veld. Cape Town: Stormberg. s. 737, 757. ISBN 978-0-6202-4380-3.
  6. ↑ "Skaife, Sydney Harold ('Stacey') (1889-1976)". Iziko Museums of Cape Town. Arkiveret fra originalen 18. juli 2011. Hentet 24. april 2009.
  7. ↑ "Mammals". Addo Elephant National Park. South African National Parks. Hentet 26. november 2025.
  8. ↑ Johnson, C.F.; Cowling, R.M.; Phillipson, P.B. (1999). "The Flora of Addo Elephant National Park: are threatened species vulnerable to elephant damage?". Biodiversity and Conservation. 8 (11): 1447-1456. doi:10.1023/A:1008980120379. S2CID 1480328.
  9. ↑ "Marine Protected Areas". World Wildlife Fund. Hentet 24. maj 2018.
  10. ↑ "Record 300 000 tourists visit Addo in past year".
  11. ↑ "SAN Parks Annual Report 2016/2017" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 24. juli 2020. Hentet 19. februar 2019.
  12. ↑ "Visitor numbers to Addo Elephant National Park surpass 300 000". Arkiveret fra originalen 19. februar 2019. Hentet 19. februar 2019.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Addo_Elefant_Nationalpark&oldid=12335230"