Ecco Sko
| ECCO Sko A/S | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Aktieselskab |
| Brancher | Detailhandel, engroshandel, fodtøjsindustri |
| Grundlagt | 1963 |
| Grundlægger | Karl Toosbuy |
| Hovedsæde | Bredebro Kommune, Danmark |
| Nøglepersoner | Thomas Gøgsig (CEO) Hanni Toosbuy (Bestyrelsesformand) |
| Produkt | Sko |
| Regnskab | |
| Omsætning | € 1.092m (2020) |
| Organisation | |
Antal ansatte | 21.000 (2020) |
| Ejere | Hanni Toosbuy Anna Kasprzak |
| Moderselskab | ECCO Holding |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside Virksomhedens hjemmeside | |
| CVR-nummer | 45349918 |
| OpenCorporates | dk/45349918 |
| Information med symbolet | |
Ecco Sko A/S (skrives ECCO af virksomheden[1]) er en dansk koncern, der producerer sko, læder og beklædningstilbehør. Virksomheden blev grundlagt af Karl Toosbuy i 1963 i Bredebro, og i dag ejes koncernen af grundlæggerens datter, Hanni Toosbuy. I oktober 2011 åbnede Ecco butik nummer 1.000 i Minneapolis i USA, og samlet set har koncernen en salgskapacitet på mere end 14.000 salgssteder globalt set. Omsætningen var i 2018 på 1,31 milliarder euro, overskuddet før skat på 201 millioner euro, og koncernen beskæftigede 21.300 ansatte i 2018.
Ecco investerede i 2020 et stort beløb i Rusland, da de overtog driften af deres butikker. En drift de stadig forsvarer i april 2022, efter at Rusland har invaderet Ukraine, og en beslutning der møder stor kritik hos forbrugerne i Danmark.[2][3] Det har ligeledes ført til boykot fra flere butikskæder.[4]
Flere butikskæder siger stop for salg af Ecco sko på grund af den fortsatte drift i Rusland.[5] Presset på Ecco stiger, men Ecco nægter at trække sig ud af Rusland.[6]
Eccos sko produceres på koncernens egne fabrikker i Slovakiet, Portugal, Thailand, Indonesien, Vietnam og Kina. Herudover produceres nogle få procent af skoene under licens. Ecco har egne garverier i Holland, Kina, Indonesien og Thailand og deltager i et forskningsprogram, der har til formål at reducere den miljøpåvirkning, der sker som følge af garvningen.
Ecco var det første skomærke, hvor varemærket var indfældet som relief i skoenes sål, hvilket var en lille revolution inden for markedsføring i skobranchen. Langt hovedparten af produktionen sælges uden for Danmark, og den største omsætning ligger i Europa. Koncernen satser også i høj grad på Asien og Amerika, og samlet set er de repræsenteret i 99 lande verden over.
Ecco annoncerede den 2. november 2026, at de har til hensigt at lukke to fabrikker i hhv. Portugal og Vietnam.[7][8]
Kontroverser
[redigér | rediger kildetekst]I 1998 oplevede Ecco problemer med et stort antal sko. På grund af en produktionsfejl i sålmaterialets sammensætning – hydrolyse af den formstøbte polyuretan – gik sålerne i opløsning efter blot et til fem år.[9] Efter at have fundet årsagen til problemet ændrede Ecco sålmaterialets sammensætning.
I 2016 anlagde Adidas en sag mod Ecco ved de amerikanske domstole om krænkelse af selskabets varemærke.[10] I 2018 valgte Adidas imidlertid at frafalde sine krav.[11][12]
I marts 2022 besluttede Ecco at fortsætte sine aktiviteter i Rusland trods invasionen af Ukraine og de omfattende sanktioner, som vestlige lande havde rettet mod Rusland.[13] Som følge heraf mistede Ecco efter 30 år retten til at kalde sig kongelig hofleverandør til det danske kongehus.[14]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "ECCO sko og lædervarer". dk.ecco.com. Hentet 2026-08-23.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) [permanent dødt link] - ↑ Det stopper ikke – opfordring til at boykotte Ecco spreder sig på socialt medie Emil Bo Rask, 6. april 2022, berlingske.dk hentet 28. april 2022
- ↑ Artikel på avisendanmark.dk - De bliver i Rusland: Ecco er historien om en stædig virksomhed, der ikke er bange for kritik, et lokalsamfund i Sønderjylland og Danmarks rigeste kvinde
- ↑ Endnu en forhandler dropper Ecco 28. apr. 2022, nyheder.tv2.dk
- ↑ https://www.dr.d[permanent dødt link] k/nyheder/seneste/endnu-en-butik-siger-stop-salg-af-ecco-sko-magasin-saetter-samarbejdet-paa-pause
- ↑ Presset på Ecco øges: Derfor nægter de at trække sig ud af Rusland - TV 2
- ↑ "Ecco lukker to fabrikker – 2400 mister jobbet - TV 2". nyheder.tv2.dk. 2026-11-02. Hentet 2026-11-02.
- ↑ "Ecco lukker to fabrikker: Mere end 2400 mister jobbet". Berlingske. 2026-11-02. Hentet 2026-11-02.
- ↑ "The Case of the Crumbling Shoes". www.phlmetropolis.com.
- ↑ Bell, Jennie (2016-04-22). "Adidas Sues Ecco Over Trademark Infringement". Footwear News (amerikansk engelsk). Hentet 2022-08-28.
- ↑ "best climbing shoes". Arkiveret fra originalen 21. juli 2025. Hentet 28. august 2026.
- ↑ "From Forever 21 to FC Barcelona, a Look at adidas' History of 3-Stripe Legal Fights". 16. oktober 2019.
- ↑ Olesen, Jesper (2022-03-23). "Ecco-topchef om at blive i Rusland: Den hidtil sværeste beslutning i min karriere". FINANS. Hentet 2022-04-03.
- ↑ (på dansk) Ecco mister retten til at kalde sig Kongelig Hofleverandør 6. juli 2022
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Eccos internationale hjemmeside Arkiveret 29. oktober 2020 hos Wayback Machine
- Eccos danske hjemmeside Arkiveret 9. december 2016 hos Wayback Machine
55°3′36.12″N 8°49′35.96″Ø / 55.0600333°N 8.8266556°Ø
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.