Milano
Denne artikel omhandler den italienske by Milano. Opslagsordet har også en anden betydning, se Milano (flertydig).
| Milano Milan  | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Italien | ||||
| Region |  Lombardiet | ||||
| Provins | Milano | ||||
| Kommune | Comune di Milano | ||||
| Borgmester | Giuseppe Sala | ||||
| Grundlagt | 600 f.v.t. | ||||
| Telefonkode | 02 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) | MI | ||||
| UN/LOCODE | ITMIL | ||||
| Demografi | |||||
| 1.354.196 (2023) | |||||
| - Areal | 182 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 7.454 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Højde m.o.h. | 138 m | ||||
| Hjemmeside | www.comune.milano.it | ||||
| Oversigtskort | |||||
  Milano Milanos beliggenhed i Italien 45°28′01″N 9°11′24″Ø / 45.4669°N 9.19°Ø | |||||
.svg)
Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)[1] indbyggere og er dermed Italiens andenstørste by. Milano-provinsen (Italiensk: Cittá Metropolitana di Milano) har et indbyggertal på 3.237.101(2021).[2] Det økonomisk sammenhængende byområde, Area Metropolitana di Milano, som overskrider de administrative grænser, har omkring 5,2 millioner indbyggere.[3] Byen er hovedstad i metropolbyen Milano og i regionen Lombardiet (italiensk Lombardia). Byen har en god infrastruktur med et vidtforgrenet sporvejsnet og flere metrolinjer. De mange kanaler, der frem til industrialiseringen i anden halvdel af 1800-tallet prægede byen, blev siden, på nær nogle få undtagelser, opfyldt, og omdannet til stærkt trafikerede boulevarder. I dag er området omkring de resterende kanaler, Navigli, et levende område med markeder samt by- og natteliv.[4] Pulsen i Milano er, i sammenligning med andre italienske storbyer, hurtig, og helhedspræget er mere central- end sydeuropæisk. Der er koldt om vinteren, og fra domkirkens tag kan man tydeligt se de snedækkede alper nord for storbyen, der breder sig ud over en flad slette (forbundet med Po-floden).
Milano betragtes generelt som værende Italiens økonomiske centrum. Den italienske børs (Italiensk: Borsa Italiana) er placeret i Milano. Det samme gælder hovedsæderne for en række af Italiens største virksomheder. Lombardiet, hvor Milano er hovedstaden, står for cirka 22 % af landets samlede BNP.[5]
Både økonomisk og kulturelt er byen påvirket af den massive modeindustri. Milano er dog også en stor turistby med omkring 10 millioner besøgende om året.[6] Byen er kendt for sin politiske historie, såvel som mad-, fodbold- og teaterkultur samt de mange museer og arkitektonisk interessante bygninger.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
Se også: Mediolanum.
Milano blev oprindeligt grundlagt af en keltisk stamme, insubrerne, under navnet Medhelanon. Den Romerske Republik erobrede byen i 222 f.Kr., hvorefter de gav byen dets latiniserede navn "Mediolanum" ("Midt i landet" eller "sletten"). Dette navn menes at referere til byens beliggenhed mellem Alperne og floden Po. Romerne erobrede til sidst hele den norditalienske region og indlemmede Mediolanum i den nye romerske provins det Cisalpine Gallien ("Gallien på denne side af Alperne"). Milano nåede i en kort overgang at være hovedstad i det Vestromerske Rige, i årene lige efter delingen.
Milano blev under folkevandringstiden indtaget af longobarderne ("dem med det lange skæg"), der var af germansk afstamning, men som antog italiensk sprog, og efterhånden lod sig kristne. Longobardernes navn går igen i det nutidige navn for regionen, Lombardiet
Milanos storhed begyndte tilbage i middelalderen hvor byen blev befriet fra det Tysk-Romerske Rige. Byen, der begik sig meget inden for handel, blev en naturlig handelskonkurrent til Venedig.
I middelalderen herskede Viscontislægten som tyranner; de havde gjort sig fortjent under det første korstog, derfor bærer den grønne drage i byvåbnet i munden en turbanklædt saracen. Dette heraldiske symbol indgår, sammen med Georgsbanneret (er rødt kors på hvid bund) i byvåbnet samt på Alfa Romeo-bilernes kølerhjelm: Bilfabrikkerne var oprindelig hjemhørende i Milano.
Med tiden kom slægten i indre magtkampe, og i 1339 mødtes to grene af familien i et slag ved Parabiago. Det drejede sig om både storpolitik og lokal magtpolitik samt det krigeriske forhold mellem feudalvældet der ernærede sig ved krig og – i fredstid - landbrug og byerne med borgerskabet, der ernærede sig ved handel og håndværk; i det sidste ligger baggrunden for Milanos succes som industrielt centrum.
Det meste af Italien var op til reformationen delt mellem de pavetro og de kejsertro, det var en meget urolig tid.
_-_The_Last_Supper_(1495-1498).jpg)
I 1450 vippede en international alliance, anført af Sforza, Viscontierne af pinden. Under renæssancen blev Milano (og Lombardiet) en habsburgsk besiddelse, og indgik frem til de italienske frihedskrige i 1800-tallet i Østrig. Baggrunden for industrialiseringen var dels infrastrukturen – først floder og kanaler, senere jernbanen med den nære beliggenhed til nord- og vesteuropæiske markeder, dels i slutningen af 1800-tallet billig elektricitet fra vandkraft i Alperne. Men allerede i Antikken blev Mediolanum strategisk placeret på det europæiske vejnet.
Under 2. verdenskrig blev byen udsat for voldsomme bombardementer.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]
Byen ligger hvor de to store norditalienske trafikårer krydses – fra Torino til Venedig og fra Skt. Gotthard-passet og sydpå. Milano er placeret i den nordvestlige del af Posletten i det nordvestlige Italien, med Alperne mod nord og Appenninerne og floden Po mod syd. Milano kommune har en størrelse på 182 km2, men byens forstæder har med tiden spredt sig udover kommunens grænser, specielt i nordlig retning, hvor provinser som Monza e Brianza, Como og Varese er blevet til forstads- og metropolområder til Milano. Posletten er det største, flade landområde i Italien. Dette har medført, at regionen omkring Po-floden har udviklet sig som det mest industrialiserede sted i landet. Milano er deraf mestendels en flad by uden bakker, præget af høj urbanisering og meget industri, mens der i byens udkanter findes store arealer med landbrug af varierende typer.
Klima
[redigér | rediger kildetekst]Ifølge Köppens klimaklassifikation er Milano præget af et fugtigt subtropisk klima (Cfa). Området omkring Milano og Posletten er karakteriseret ved varme og fugtige somre hvor temperaturen kan ramme over 35 °C. Vintrene er kolde og tågede og gennemsnitstemperaturen ligger på omkring frysepunktet. Byen har i gennemsnit cirka syv dage med snefald om året. [7] Byens placering mellem to bjerggrupper, Alperne og Appenninerne, forårsager at byen generelt er skånet for vind, foruden diverse tordenvejr som jævnligt rammer området om sommeren. [7]
Poslettens flade landskab har gjort området til Italiens centrum for industri. Det har forårsaget at luftkvaliteten på sletten, og i Milano, er en af de værste i Europa. Luftkvaliteten er især dårligt om vinteren når den kolde luft er tættere på jorden, og dermed skaber smog i bybilledet. [8]
Demografi
[redigér | rediger kildetekst]| Fødeland | Befolkning |
|---|---|
| Italien | 1.386.285 |
 Egypten | 39.888 |
 Filippinerne | 39.536 |
 Kina | 33.871 |
 Peru | 16.729 |
 Sri Lanka | 16.637 |
 Romania | 13.440 |