Faktaboks

Christian Rabjerg Madsen
Født
24. marts 1986, Silkeborg
Christian Rabjerg Madsen.
Christian Rabjerg Madsen
Af /Folketinget.

Christian Rabjerg Madsen er en dansk socialdemokratisk politiker, som fra den 3. juni 2026 er minister for natur og dyrevelfærd i Mette Frederiksens S-SF-M-R-regering.

Baggrund

Christian Rabjerg Madsen er søn af eksportchef Per Vestergaard Madsen og hospicechef Ragnhild Råbjerg Madsen. Han er opvokset i Ølgod, hvor han som ung var både fodbold-og badmintontræner for de lokale børn. Han er matematisk student fra Varde Gymnasium i 2005 og blev aktiv i den socialdemokratiske studenterforening Frit Forum og formand i en periode. Han blev cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet 2012.

Christian Rabjerg Madsen har været ansat som beskæftigelses- og udviklingskonsulent i Varde kommune 2013-2015 og arbejdet som konsulent inden for PR og kommunikation for JKL/MSL Group.

Politisk karriere

Christian Rabjerg Madsen blev første gang medlem af Folketinget efter valget den 18. juni 2015, valgt i Kolding Syd-kredsen i Sydjyllands Storkreds. Han var sit partis miljø- og finanspolitiske ordfører frem til overtagelse af hvervet som politisk ordfører i februar 2022.

Fra maj 2022 frem til dannelsen af SVM-regeringen den 15. december 2022 var Christian Rabjerg Madsen indenrigs- og boligminister i Mette Frederiksens første regering. Fra december 2022 til juni 2026 har Christian Rabjerg Madsen været politisk ordfører i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig