Henrik Sass Larsen

Henrik Sass Larsens voksede op i det udsatte boligområde Taastrupgaard, der var præget af sociale problemer, og han kom i en periode på børnehjem. Som voksen studerede han forvaltning ved Roskilde Universitetscenter (RUC) og arbejdede derefter med kommunikation.

Sass Larsen engagerede sig tidligt politisk; i perioden 1992-1996 var han formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU. Her stod han den daværende partiformand og (fra 1993) statsminister Poul Nyrup Rasmussen nær. I 1996 blev han folketingskandidat for Socialdemokratiet i Gentoftekredsen og fra 1999 i Køgekredsen. Han var som suppleant midlertidigt medlem af Folketinget i to korte perioder i 1999.

Henrik Sass Larsen kom i Folketinget i oktober 2000 som afløser for det erfarne medlem Helle Degn, der udtrådte for at blive Østersørådets kommissær for menneskerettigheder. Han opnåede første gang selv valg i november 2001, hvor den S-ledede regering blev afløst af VK-regeringen under Anders Fogh Rasmussen. Som MF indledte Sass Larsen en vedvarende strategisk indsats for at få Socialdemokratiet til igen at overtage regeringsmagten, hvilket først skulle lykkes 10 år senere.

Under formandsopgøret i Socialdemokratiet efter Mogens Lykketofts afgang som partiformand i 2005 støttede han Helle Thorning-Schmidt. Efter hendes tiltræden blev han næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe og partiets finanspolitiske ordfører indtil 2006. Da Lotte Bundsgaard i 2006 blev tvunget til at træde tilbage som Socialdemokratiets politiske ordfører, overtog han i stedet denne vigtige post.

I samme periode spillede han en vigtig rolle for alliancen med Villy Søvndals SF, der førte til dannelsen af trepartiregeringen (også med Radikale Venstre) i 2011. Det var ventet, at Sass Larsen ville blive udnævnt til finansminister, men lige før regeringens udnævnelse måtte han trække sig som ministerkandidat og i øvrigt som gruppeformand, da han på grund af relationer til rockere i sin hjemby Køge ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET. I stedet blev Bjarne Corydon, som endnu ikke var valgt til Folketinget, finansminister.

Allerede i maj 2012 blev Sass Larsen dog hentet tilbage som gruppeformand, en post, han besad til 2013. Fra april til august 2013 var han statsrevisor, indtil han ved en regeringsrokade blev udnævnt som erhvervs- og vækstminister efter SF's Annette Vilhelmsen.

Sass Larsen beholdt denne ministerpost indtil regeringens afgang ved valget i 2015. Herefter blev han igen Socialdemokratiets gruppeformand og virkede aktivt for, at Mette Frederiksen kunne vælges som ny partileder ved fredsvalg. Han spillede også en central rolle i Socialdemokratiets politiske tilnærmelse til Dansk Folkeparti i 2016 efter dette partis store valgsejr året før.

Henrik Sass Larsen blev igen omtalt som kandidat til finansministerposten i forbindelse med folketingsvalget i juni 2019, der gav Mette Frederiksen muligheden for at danne en socialdemokratisk regering. Imidlertid blev han sygemeldt kort efter valget, og i september samme år udtrådte han af Folketinget og forlod dermed politik.

I 2020 blev han udnævnt til administrerende direktør i brancheforeningen Aktive Ejere. På denne post blev han i marts 2025 afløst af den tidligere Venstre-minister Søren Pind.

Den 1. september 2025 blev Henrik Sass Larsen ved Københavns Byret idømt fængsel i fire måneder for besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år i form af 6242 billeder og 2231 filmsekvenser. Hans forklaring på, hvorfor han var i besiddelse af materialet, var, at han ledte efter overgrebsmateriale med sig selv som offer.

Henrik Sass Larsen er forfatter til bogen Exodus – vejen frem for centrum-venstre (2018), og han er desuden medforfatter til En europæisk utopi (1994) og Tilbage til Friheden (1996).

I 2025 udgav han på eget forlag bogen Tilbageslag, som er en selvbiografi, men også et forsvarsskrift i hans kamp for at få renset sit navn i sagen, hvor han var tiltalt for besiddelse af overgrebsmateriale mod børn.

• Socialdemokratiet