Pia Kjærsgaard

Pia Kjærsgaard voksede op på Østerbro i København. Da hun var 13 år, blev forældrene skilt, og hun boede i nogle år hos faderen, der var farvehandler, og som hun var nært knyttet til. Senere flyttede hun sammen med moderen og dennes nye mand. Hun forlod skolen efter 9. klasse og kom først i lære i en kjoleforretning, senere som kontorelev i et forsikringsselskab. I 1967 blev hun gift med Henrik Thorup, og så længe hendes to børn var små, var hun hjemme og passede familien. I 1978 tog Pia Kjærsgaard sit pigenavn tilbage, fik et job som hjemmehjælper og blev en flittig læserbrevsskribent.

Mogens Glistrups dannelse af Fremskridtspartiet (FRP) i 1972 blev et vendepunkt for Pia Kjærsgaard. Fra valget i 1973 stemte hun på FRP, og i 1978 meldte hun sig ind i partiet. Året efter stillede hun op til Folketinget og kom i 1984 ind som suppleant for Glistrup, der sad i fængsel for skattesvig. Hun blev sekretær for den lille folketingsgruppe, der talte fire medlemmer, og valgtes i 1985 til gruppens næstformand og politiske ordfører.

Det nye partis politik var ikke væsensforskellig fra FRP's, men kampen for at få strammet udlændingepolitikken blev mere udtalt. Partiet mente, at den danske velfærdsstat skulle beskyttes, og at den alene skulle være for danske statsborgere.

Pia Kjærsgaard blev DF's ubestridte leder og sørgede for, at det nye partis struktur blev mindre anarkistisk, end FRP's havde været, med klare kommandoveje og større central styring. Desuden var det vigtigt, at partiet kunne spille en aktiv rolle i det parlamentariske liv ved at indgå aftaler med andre partier. Ved valget i 1998 fik Dansk Folkeparti 13 mandater mod Fremskridtspartiets fire.

I september 2012 trådte Pia Kjærsgaard tilbage som partiformand; hun blev efterfulgt af Kristian Thulesen Dahl. Hun fortsatte dog på en politisk markant post som sit partis værdiordfører. Fra 2012 til 2022 var hun medlem af Folketingets Præsidium, og i 2015 blev hun valgt til formand for Folketinget som den første kvinde i embedet.

Som formand håndhævede Pia Kjærsgaard reglerne om god optræden meget restriktivt, hvilket ikke faldt i god jord hos alle. Men hun var også en formand, der varetog Folketingets interesser overfor regeringen, og hun støttede eksempelvis Alternativets forslag om at indføre borgerforslag, som regeringen var imod. Desuden kæmpede hun for at få indført, at der kunne nedsættes parlamentariske undersøgelseskommissioner.

Efter folketingsvalget og regeringsskiftet i juni 2019 blev hun på formandsposten efterfulgt af Henrik Dam Kristensen.

Den 13. september 2024 meddelte Pia Kjærsgaard, at hun efter 40 år som medlem af Folketinget ikke genopstillede ved det kommende folketingsvalg. I maj 2025 blev hun DFs spidskandidat til regionsrådsvalget i den nye region Østdanmark. Hun blev valgt til regionsrådet med 98.836 personlige stemmer, men formandsposten gik uden om DF.

Pia Kjærsgaard blev valgt som årets politiker i 1989, og hun blev ridder af Dannebrogordenen i 1994.

Pia Kjærsgaard har udgivet erindringsbøgerne – men udsigten er god: midtvejserindringer (1998) og Fordi jeg var nødt til det (2013).

• Dansk Folkeparti
• Fremskridtspartiet

• Se Pia Kjærsgaards taler hos Danske Taler