Faktaboks

Zenia Stampe

Zenia Stampe Lyngbo

Født
30. marts 1979, Roskilde
Zenia Stampe ankommer til gudstjeneste i Holmens Kirke før Folketingets åbning i 2021.
Zenia Stampe i 2021.
Af /Ritzau/Scanpix.

Zenia Stampe er en dansk politiker fra Radikale Venstre, kulturminister i S-SF-M-R-regeringen fra 3. juni 2026.

Zenia Stampe har været en ivrig og markant debattør, og især hendes holdning til udlændingepolitik og kritik af stramninger af asyl-, integrations- og udvisningsregler har ført til voldsom modstand – særligt fra personer, der definerer sig som højreorienterede. Stampe har flere gange har været udsat for dødstrusler og andre former for chikane fra politiske modstandere.

Baggrund

Zenia Stampe er datter af cand.mag. Hinrich Birger Heide Hansen og cand.psyk. Susanne Stampe Mortensen. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og var ansat som fuldmægtig i Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010-11 og konsulent i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning 2009-2010.

Politisk karriere

Zenia Stampe var formand for Radikal Ungdom 2003-2006 og næstformand for Radikale Venstre 2008-2011. Hun var medstifter af Den Republikanske Grundlovsbevægelse, som hun var formand for frem til 2011.

Zenia Stampe blev første gang valgt til Folketinget 15. september 2011 i Sjællands Storkreds. Hun har været kulturordfører fra 2019 og næstformand for Kulturudvalget fra 2023, desuden har hun været sit partis ordfører på områderne miljø, natur, medier og landbrug. I 2016 blev hun udnævnt til værdiordfører for Radikale Venstre.

Publikationer

Zenia Stampe har bidraget til Manifest-danske ungdomspolitikere tager ordet, 2007. Hun har været fast blogger på Politiken og Berlingske Tidende gennem en længere årrække.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig