Om en mÄned er det to Är siden, jeg fik et angstanfald og bare ikke kunne kÞre ind til en kunde.
Jeg havde fÄet en depression, fordi jeg i for lang tid var blevet presset ned i nogle bokse, jeg ikke passede i.
Det var hÄrdt at komme ovenpÄ igen. Det gik nÊsten 7 mÄneder inden jeg fÞlte at jeg havde overskud til andre end mig selv.
1. august sidste Är startede jeg i nyt job og 1. april sagde jeg ja til at blive formand i Gymnastik foreningen. Jeg har brugt august i Är pÄ at starte op med 90 nye elever pÄ arbejde, og fÄ puslespillet med 35 hold og endnu flere instruktÞrer, til at gÄ op i en hÞjere enhed.
I gÄr var jeg pÄ foreningslederkursus med et par af mine med-bestyrelsesmedlemmer og der blev der snakket stress og arbejdsopgaver i bestyrelsen. Der var mange ting, der faldt pÄ plads i mit hoved mht. hvilke opgaver, der giver energi og hvilke opgaver, jeg sÄ sidder med... Det skal ikke vÊre nogen hemmelighed, at der ikke var sammenfald i de to ting..
I gÄr aftes sÄ jeg denne her udsendelse pÄ DR2.
Den handler om Pernille, der er sygemeldt med stress. Pernille gik en Ärgang over mig i gymnasiet og er mor i samme bÞrnehave, som Mathilde gÄr i. MÄske er det fordi jeg hilsner pÄ hende hver morgen, at hendes historie gik rent ind.
Lige pludselig gik det op for mig, at jeg ikke er rask endnu. Jeg kan ikke magte de samme ting som fĂžr.
Jeg har svÊrere ved at tage konflikter. Jeg bryder mig ikke om at lÊse mails, og tage telefonen nÄr det er ukendte numre, der ringer ( har fÄet nogle grimme overraskelser pÄ den mÄde), og jeg mister hurtigere overblikket end fÞr jeg blev syg.
Det er en svÊr pille at sluge. Opgaven for mig, gÄr nu ud pÄ at acceptere, at jeg har nogle andre grÊnser end fÞr - og sÄ sige nej til opgaver, jeg ikke magter...
IldsjĂŠlen er vist ved at brĂŠnde ud :-(
