Frederiksberg Have


Frederiksberg Have er en slotshave på Frederiksberg. Haven, der er ejet af staten og vedligeholdes af Slots- og Kulturstyrelsen, grænser op til Københavns Zoo og Søndermarken.
Slotshaven blev anlagt af Frederik 4. omkring Frederiksberg Slot og rummer i dag både rester af en barokhave og en romantisk landskabshave. Der er flere søer, kanaler og fremmedartede træer og buske i haven, der er meget velbesøgt. Haven indeholder 24 selvstændige bygninger og 19 bygningsanlæg. På en lille ø midt i haven ligger et kinesisk lysthus, hvor der i sommermånederne er fri adgang om søndagen.[1]
Haven besøges af ca. tre millioner gæster årligt,[1] og danner om sommeren rammen om adskillige kulturarrangementer. Sankt Hans aften er der bålfest ved vandet nær Frederiksberg Slot. Det er nu muligt fra Frederiksberg Have at se elefanterne i Zoologisk Have i deres nye omgivelser. Frederiksberg Have byder desuden på et rigt fugleliv med bl.a. gråænder, grågæs, knopsvaner, fiskehejrer og canadagæs.[kilde mangler]
Haven, der er 31,7 ha, har været offentligt tilgængelig siden 1852.[kilde mangler]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
Foto: AU Library, Campus Emdrup

Den danske dronning Sophie Amalie anlagde i 1662 en gård til kongens døtre, hvor de kunne blive oplært i huslige sysler. Gården blev anlagt i landsbyen Ny Amager omkring den nuværende Allégade på Frederiksberg. Gården, Prinsessernes Gård, blev til Prinsens Gård, da prinsesserne flyttede ud i 1680 og herefter overtaget af kronprins Frederik. I kronprinsens ejertid blev haverne omkring gården udbygget med bl.a. fuglehuse, havehuse og haveanlæg.[2]
I 1697 blev besluttet at opføre et nyt hus til kongen, det senere Frederiksberg Slot. I forbindelse med opførelsen af slottet blev haveanlægget anlagt og udvidet.[2] Haven blev anlagt nord og syd for slottet. Haven nord for slottet blev anlagt som en barokhave med inspiration fra kronprinsens udlandsrejser i Frankrig og Italien. Opmåling og planlægning af haven blev udført af Hans Henrik Scheel i 1697. Syd for slottet blev anlagt den nuværende Søndermarken med alléer af lindetræer.[1]
Haven blev i perioden 1798-1804 omlagt til en romantisk, landskabelig have.[kilde mangler]
Den 1. september 1940 var der alsangsstævne i haven.[kilde mangler]
Rundt om Frederiksberg Have
[redigér | rediger kildetekst]

Ved hovedindgangen (mod øst) på Frederiksberg Runddel står en statue af Frederik 6. (en), hvis mange sommerture i parken gjorde haven (og ham selv) populær.[kilde mangler]
I hvert hjørne af det store kvadrat, der omslutter Frederiksberg Have, er der bemærkelsesværdige historiske bygninger.
- Nordvest ... : Den Kongelige Porcelænsfabrik – bygningerne fra 1884, (fabrikken fra 1775)
- Sydvest ..... : Zoologisk Have – fra 1859
- Sydøst ..... : De små Haver – fra 1859[3]
- Nordøst .... : Frederiksberg Rådhus 1942-1953
De Små Haver
[redigér | rediger kildetekst]De Små Haver ved Pile Allé blev velbesøgte traktørsteder for byens borgere, før turen gik hjem igen til København.[kilde mangler]
Tre haver findes endnu:
Koloni af fiskehejrer
[redigér | rediger kildetekst]På en ø i Frederiksberg Have er der en koloni af fiskehejrer. De lever af det, som Frederiksberg-borgerne giver dem. De tager også en tur til København Zoo for at ”stjæle” føde.[kilde mangler] Desuden havde de Hejremanden.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Annemarie Lund; Karsten Klintø. "Frederiksberg Have". Trap Danmark (lex.dk online udgave). Hentet 2026-08-25.
- 1 2 "Prinsens_gård_i_Frederiksberg_Have_-_Slots-_og_Kulturstyrelsen". Trap Danmark (lex.dk online udgave). Hentet 2026-08-25.
- ↑ Se Krøgers hjemmeside http://www.kroegershave.dk/default.asp?pid=71 Arkiveret 16. juli 2010 hos Wayback Machine