Erika Fischer-Lichte

Fischer-Lichte har været banebrydende som fornyer af teatervidenskaben ved at inddrage teoretiske nybrud fra andre fagfelter. Hendes forskning spænder således bredt mellem teatersemiotik, teaterhistorie og teaterhistoriografi, identitetshistorie, interkulturelt teater, antropologi og ritualteori samt performativitetsteori.

Gennem sin forskning har hun etableret nye, og i dag vidt udbredte, teatervidenskabelige kernebegreber som "transformativ æstetik" og "det autopoetiske feedback loop" til at forstå relationerne mellem kunstner og publikum.

Blandt hendes væsentlige udgivelser er Semiotik des Theaters (1983), Kurze Geschichte des deutschen Theaters (1993), Geschichte des Dramas. Epochen der Identität auf dem Theater von der Antike bis zur Gegenwart (1990), Ästhetik des Performativen (2004), og Theaterwissenschaft. Eine Einführung in die Grundlagen des Fachs (2010), der alle er udkommet på engelsk samt er blevet oversat til en række verdenssprog.

Ligeledes kan fremhæves The Show and the Gaze of Theatre (1997), Theatre, Sacrifice, Ritual: Exploring Forms of Political Theatre (2005) og Tragedy’s Endurance. Performances of Greek Tragedies and Cultural Identity in Germany Since 1800 (2017) samt antologien Dramaturgies of Interweaving: Engaging Audiences in an Entangled World (red. M. Torsten Jost og Christel Weiler, 2021).

Fischer-Lichte var med til at etablere den international ph.d.-skole, “InterArt Studies”, som var et samarbejde mellem Freie Universität Berlin og Københavns Universitet og senere også Goldsmiths College, London, and Columbia University, New York, (2006-2015). I 2006 blev hun udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.

• teatervidenskab